Hvordan får vi mest mulig samfundsnytte ud af den grønne trepartsaftale? Svaret kan meget vel ligge lige under fødderne på os - i de danske lavbundsjorder. Med den grønne trepartsaftale skal hele 140.000 hektar lavbundsjord udtages, og det giver en historisk chance for at koble klimaindsats, naturgenopretning og lokal jobskabelse.

Disse lavbundsjorder er ofte ganske næringsrige, fordi de i årtier har modtaget både gødning og drænvand, og her er det rigtig svært at lave ”kvalitetsnatur”, dvs. at få den oprindelige eng-biodiversitet tilbage, som forsvandt, da lavbundsjorderne blev opdyrket.

Det bedste virkemiddel til at fjerne næringsstofferne er at høste og fjerne biomassen i en årrække - og derefter sætte græssende dyr på.

Det er netop denne tilgang, som projektet HØSTTEK har undersøgt. I projektet er der udviklet en prototype på en maskinbærer, der effektivt kan høste biomasse på vandmættede arealer. Det er en teknologisk nyskabelse, der åbner døren for nye anvendelser af lavbundsbiomassen.

Ved at høste og fjerne biomassen opnår man tre samfundsmæssige fordele – et ægte ”kinderæg”:

Naturgenopretning: Ved at fjerne næringsstoffer giver det plads til engflora og fauna - og senere skaber græssende dyr levesteder for arter, der ellers er forsvundet.

Bedre vandmiljø: Når vi fjerner næringsstofferne med biomassen, reducerer vi udvaskning af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Fosforfældning kan i nogle tilfælde understøtte effekten.

Klimafordele og bioressourcer: Biomassen kan anvendes til biogasproduktion, hvilket både erstatter fossile brændstoffer og bringer næringsstoffer tilbage til landbrugsjorden. På sigt kan enggræs blive råstof til byggematerialer, lim, proteiner og andre biobaserede produkter. Enggræsset er nemlig en biogen kulstofressource, der umiddelbart kan bruges som certificeret restbiomasse til biogas, men kan også omdannes til proteiner, lim og måske byggematerialer, dyrkningsmedier osv. i fremtiden.

Men teknologien alene løser ikke opgaven. Det kræver organisering blandt lodsejere og økonomiske incitamenter, for at potentialet kan realiseres. CO₂-afgiften og tilpasning af landbrugstilskud fra 2028 er nødvendige redskaber - og indsatsen omkring lavbundsjorder skal politisk genbesøges i 2027.

Dette bliver et centralt tema på høringen ”Høst af lavbundsjorder - høring på Christiansborg”, der afholdes den 11. juni på Christiansborg. Her mødes fagfolk, politikere og aktører fra erhverv og miljø for at drøfte, hvordan vi realiserer de tre samfundsgevinster - klima, vand og biodiversitet - samtidig med, at der skabes værdi for erhvervsliv og lokalsamfund.

"Vi skal tænke helhedsorienteret. Lavbundsjorderne er et af de få områder, hvor vi med det samme kan opnå markante klimaeffekter, forbedre vandmiljøet og samtidig skabe nye, grønne erhverv, men det kræver, at vi får skabt en værdikæde omkring høst, logistik og anvendelse af biomassen", siger Knud Tybirk, Senior Innovation Manager i Food & Bio Cluster Denmark.

Han understreger også vigtigheden af at koble innovation og erhvervsudvikling til natur- og klimamålene, hvis treparten skal blive en succes.

Høringen den 11. juni bliver en vigtig anledning til at samle trådene mellem teknik, økonomi og politik. Her skal vi stille det afgørende spørgsmål: Hvordan gør vi den grønne trepart til en løftestang for hele samfundet - og ikke blot et naturprojekt?

Måske er svaret at finde i den fugtige eng og den tætte vegetation, hvor ny teknologi, lokal handlekraft og visionær politik kan mødes.

Det er gratis for alle at deltage i høringen!